Ny bogføringslov
– øget krav til digitalisering
En af de væsentligste ændringer i lovforslaget til den nye bogføringslov er kravet om digitalisering af virksomheders bogholderi. Det får specielt betydning for virksomheder, der ikke opbevarer bilag og andet regnskabsmateriale digitalt – og som ikke bruger et certificeret bogføringssystem.
Formålet med den nye lov
Loven drager nytte af fordelene ved den digitale udvikling og de muligheder, den giver for at styrke indsatsen mod svindel, reducere regnskabsfejl og mindske fejl i skatte- og momsangivelser. Generelt bliver loven mere tidssvarende.
Det er vigtigt at tage aktion allerede nu
Loven kræver digitalisering af virksomhedens bogholderi fra 2024. Det er derfor vigtigt at implementere de nødvendige tiltag.
Primære ændringer i lovforslaget til den nye bogføringslov
Kravene om digitalisering gælder virksomheder, der skal aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens klasse B – D, og virksomheder med en nettoomsætning på over 300.000 kr.
-
Digitale bilag
Alle bilag skal opbevares digitalt. Bilag modtaget i fysisk form skal derfor indscannes i et digitalt format.
Samtidig skal der løbende laves en digital sikkerhedskopi af registreringer og bilag til opbevaring på betryggende vis. -
Opbevaring hos tredjemand
Transaktioner og bilag skal opbevares hos en tredjemand.
-
Digitalt bogføringssystem
Brug af et certificeret system godkendt af Erhvervsstyrelsen.
-
Bogføringskontrol kan gennemføres
Erhvervsstyrelsen får hjemmel til at gennemføre en risikobaseret bogføringskontrol af virksomheder, der ikke har indsendt deres første årsrapport og virksomheder, der har fravalgt revision.
-
Definition af regnskabsmateriale
I dag omfatter materialet virksomheders registreringer, transaktionsspor og bilag. Definitionen udvides til at omfatte beskrivelse af bogføringsprocedurer, regnskaber, revisionsprotokoller og dokumentation for oplysninger i noter og ledelsesberetningen.
-
Beskrivelse af procedurer
Der indføres forenklede krav til virksomheders beskrivelse af procedurer for registrering af transaktioner og opbevaring af regnskabsmateriale.
-
Markant forhøjelse af bødeniveau
Der indføres et bødeniveau med mulighed for bøder op til 1,5 mio.kr., hvis virksomheder hverken kan stille det originale, digitale regnskabsmateriale eller den digitale sikkerhedskopi til rådighed.
Vi hjælper dig sikkert igennem processen
Hos Backer Consult har vi stor erfaring med at digitalisere regnskaber for virksomheder inden for mange forskellige brancher. Vi har ekspertisen til at sikre, at din virksomhed får den bedst mulige løsning til at opfylde kravene i den nye bogføringslov og ændringer til årsregnskabsloven.
Digitaliseringen har mange fordele
For os drejer det sig ikke kun om at skulle overholde en lov. Vi arbejder dedikeret for, at du får det bedste udbytte af digitaliseringens mange fordele – alt afhængigt af dit behov.
Blandt fordelene er en bedre økonomistyring, frigørelse af ressourcer og større tryghed, så du kan fokusere på at drive og vækste din virksomhed.
Vil du vide mere om bogføringsloven og hvordan Backer Consult kan hjælpe?
Skriv en mail på info@backerconsult.dk eller giv os et kald på telefon +45 2249 9119.