Giv din revisor adgang til eIndkomst

Step 1. Få adgang til eIndkomst som NemID-administrator

Du skal først have adgang til at indberette i eIndkomst. Se hvordan under “Få adgang til at indberette i eIndkomst”.

  1. Log på TastSelv Erhverv.
  2. Vælg “Ansatte”
  3. Vælg “Indberet til eIndkomst eller LetLøn”.
  4. Vælg “Autorisere medarbejdere til TastSelv-applikationer”.
  5. Vælg “Opret”.
  6. Skriv dit navn i feltet “Administrator”. Din RID-kode, det vil sige certifikatet til dit NemID, bliver indsat automatisk.
  7. Sæt flueben i feltet “eIndkomst” og tryk på “Godkend”.
  8. Tryk på “Tilbage” i øverste venstre hjørne.
  9. Vælg “Indberette/forespørge på eIndkomst/LetLøn”.

Du (NemID-administrator) har nu adgang til at indberette på vegne af virksomheden.

Step 2. Giv din revisor adgang til eIndkomst

Vær opmærksom på, at du først kan give din revisor adgang til eIndkomst, når du har fulgt vejledningen “Få adgang til eIndkomst som NemID-administrator” ovenfor.

  1. Virksomhedens NemID-administrator logger på TastSelv Erhverv.
  2. Vælg “Ansatte”.
  3. Vælg “Indberet til eIndkomst eller LetLøn”.
  4. Vælg “Autorisere revisor m.fl. til indberetning”. (Hvis punktet mangler, skal du vælge “Ændre tilmeldingsoplysninger” og derefter sætte flueben i feltet “Autorisere revisor m.fl. til indberetning”).
  5. Skriv revisorens se-nummer i feltet “Indberetning til/forespørgsel på eIndkomst/LetLøn”.
  6. Tryk på Godkend

Du (virksomhedens NemID-administrator) har nu givet revisoren adgang til virksomhedens SE-nummer i eIndkomst.